Fotograf » Portræt og erhvervsfotografering

Moderne Glamour

Portrætter til den kvalitetsbevidste kvinde

I en tid hvor identiteten ofte defineres ud fra vores uddannelse, erhverv, interesser, familie og meninger, kan det være let at tilsidesætte det helt basale: Udseendet.
Dit udseende er noget af det mest centrale ved din identitet, i det det er udseendet og fremtoningen man ved første øjekast bemærker og dét, der giver førstehåndsindtrykket.
Det kan være nemt at skabe et udseende, der matcher hvad du er – men matcher dette også hvem du er?

Ens udseende er noget, der har stor betydning for os alle. Du er mere bevidst omkring dig selv end nogen anden; hver en skønhedsplet, hver et lille mærke og hver en lille skævhed kender du til. Små detaljer som sikkert kun du lægger mærke til, men som samtidig er med til at gøre dig til dig.
Det virker som om, at jo ældre vi bliver, jo hurtigere iler tiden forbi. I takt med tiden passerer, får vi nye livserfaringer. Disse sætter sig også i udseendet; som rynker fra bekymring, som smilehuller fra sjove stunder og som fregner fra sommerens sol.  Den man er og har været udvikles kontinuerligt. Du er på én og samme tid stadigvæk den samme – og alligevel adskiller du dig meget fra den du var for blot et år siden.

Med de uendelige gøremål vi har hver eneste dag, kan det være svært at følge med i sin egen udvikling. Livet kræver opmærksomhed og før man får set sig om, finder man et gammelt billede af selvportræt, tænker tilbage og mindes og spørger derefter sig selv “hvor blev tiden dog af”.
Hos Poze Photography ønsker vi at hjælpe dig, der trænger til at blive forkælet. Vores team af makeupartister og fotografer har sammensat en oplevelse, der giver dig muligheden for at få foreviget dit jeg som det er netop nu, så du kan glæde dig selv med en række smukke portrætter. Portrætter, som du og din familie vil kunne kigge på i mange generationer fremover.

Vores glamoursessioner har til formål at vise dig fra din bedste side. Ikke blot ved at vise dig så elegant og klassisk som muligt, men også ved at få billederne til at vise glimt af din personlighed, således at de udstråler dig. Vores professionelle makeupartister tager sig tid til, i samhør med dig, at lægge en flot, naturlig makeup, style dit hår og få dig klædt tidløst på ud fra din egen garderobe.
Selve fotograferingen foregår i et aflukket studie, hvor vores dygtige fotografer guider dig gennem hele sessionen. Billederne skabes i samråd med fotografen, men først og fremmest ud fra dine egne ønsker og idealer. Vi tager billeder i forskellige positioner og vinkler, for at bidrage til at få dine mange udtryk frem. Vi kan godt lide at lege med det kreative og er altid klar med idéer – men prøv også selv at overveje om der er særlige sider af dig selv, du ønsker at fremhæve.

Efter fotograferingen, har du mulighed for at vælge, om du ønsker en fremvisning af billederne med det samme, eller om det passer dig bedre at komme tilbage på et andet tidspunkt. Under fremvisningen vil du få dine portrætter at se og i fællesskab med en fotograf få sorteret og udvalgt dine favoritter.
Din mening er uhyre vigtig og den er med fra start til slut; fra beskæring og farvevalg til specielle ønsker til billedretoucheringen og efterbehandlingen.
Vi har et bredt udvalg i forhold til enkeltbilleder og pakkeløsninger – altsammen for at sikre, at du ender ud med et produkt, du vil holde af i mange, mange år fra nu.

Vi giver dig muligheden for at stoppe tiden et øjeblik og være i netop dette moment. Alt du skal gøre er at være dig selv.





For mere information

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail

Dit telefonnummer







M e r e   I n f o